I parforholdet er vi vores relationer

Hvad sker der når vi tiltrækkes af hinanden?

Tiltrækning sker som noget ubevidst og en anden del mere bevidst. 
Det bevidste kan være en fysisk tiltrækning, psykologisk eller det at den anden har en status i livet, som fascinerer os.
Vi bliver betaget af noget vi ser på overfladen. Det er min overbevisning at der sker meget mere ubevidst end vi selv aner.
Tidligt i vores liv lærer vi at lave tilknytning med vores forældre eller andre primære nære personer.
Vi registrer ansigtsudtryk, toneleje og kropssprog hos vores mor eller far.
Alt dette sættes sammen i hjerne til et følelsesmæssigt sprog uden ord.

Det første år af vores liv er vi drifts styrede. Den halvdel af hjernen som styrer det, registrer reaktioner fra vores omgivelser. Det lagres i vores neuropsykologisk system, som har indflydelse på vores nervesystem.
Senerehen udvikler den anden hjerne halvdel sig til at sætte lyst sammen med “må/må ikke”.
Integrationen af de to halvdele fører til hvordan vi kommer til at opleve verden.
Selvfølgelig har årene som følger i vores liv også en indflydelse. Men helt grundlæggende bliver der skabt en følelsesmæssig forståelse i vores nervesystem. 

Når konflikten opstår

Det er det som kan udspille sig i forelskelsen. I parforholdet når det pludselig bliver svært.
I forelskelsen er genkendelsen af at den anden, som har samme tilknytning som een selv og en fælles længsel efter at blive set og mødt og elsket som tiltrækker. Jeg kalder det at parret har samme “smerte”. 
Der noget som ikke er blevet mødt i tilknytningsprocessen helt tidligt i livet.
Det søger vi at få opfyldt hos hinanden i forelskelsen. Når det ikke sker, sætter “selvforsvaret” ind, som vi har opbygget for at beskytte os selv. Effekten af det, kan være at vi skubber hinanden væk i angst for at blive såret, fordi den anden ikke længere har samme adfærd eller måde, som da vi blev forelskede. Det er her at “hårknuden” opstår og sexlivet dør.

Vi er vore relationer, fordi det vi har fået med os i hvordan vi laver relationer afspejler hvordan vi er sammen med andre mennesker. Det er ikke kun i parforholdet. Det gentager sig som ring i vandet i alle relationer i livet.

Baggrunden for konflikten

F.eks et par som kommer hos mig, hvor hun er meget selvstændig og har egen virksomhed. Hun er vokset op i et hjem med tryg ambivalent tilknytning. Hun kunne aldrig vide hvordan humøret var, fordi hendes fars humør var meget svingende. Han kunne være en kærlig og lyttende far, for i næste øjeblik at skifte til aggressiv og vred.
Hun har et selvforsvar som hedder “jeg kan selv, jeg passer på mig fordi jeg ved ikke hvad der kan ske”. Alligevel er hun meget social og vellidt af andre som synes hun er sød og åben.
Manden i forholdet har et ambivalent forhold til sin mor, fordi hun ikke har villet kendes ved ham med omsorg og kærlighed fra hans fødsel. Han har tidligt lært at passe på sig selv og have et forsvar der hedder ” jeg kan kun stole på mig selv” særligt i forhold til kvinder.
Han har gennem hele sit liv haft mange kvinder og søger tilfredsstillelse for sin længsel gennem sex.
I deres forhold er det en stor udfordring at de begge har et forsvar, som hedder kom ikke tæt på, og det viser sig ved at de meget langsomt nærmer sig hinanden.

Sårbarhed

Der er stor sårbarhed. 
De har været gået fra hinanden flere gange i deres forhold, men finder sammen igen. Det har været ham, som har skubbet hende væk pga hendes store selvstændighed. Hans længsel består i at en kvinde ubetinget kan elske ham og være helt tæt med ham i det seksuelle. Det er hans helt tidlige længsel som lille barn. 
Hun bliver udfordret i hans skiftende nærhed og “gå-væk” som er genkendeligt fra hendes egen far.

Det at de gennem parterapi er blevet klar over, hvordan deres selvforsvar indvirker på hinanden og i deres parforhold, gør at de har fundet en måde i deres forhold, hvor de ikke længere bevæger sig væk fra hinanden.
De kan rumme hinandens forsvar og kan mødes i den fælles længsel efter nærhed.