Terapi med kroppen som redskab …..

Arbejde med psyken gennem kroppen kan være en vej til bevidstgørelse af usagt som ligger i din krop.
Vores krop husker oplevelser, både gode og dårlige.
Det er vores nervesystem som fungerer som et hukommelseslager for tidligere oplevelser.
Oplevelserne sorteres efter hvordan vi har reageret på en situation eller oplevelse.
Det er en af måderne vi lærer at handle på i livet.


kropsterapi

Vores nervesystem fortæller os om vi skal blive i situationen, eller kæmpe, flygte eller “fryse/ ligge død”.
Det er reaktioner som ligger langt tilbage i vores underbevidsthed i krybdyrhjernen.

Kropsterapi kan hjælpe dig til at finde tilbage til oplevelser for dig som var gode, men som du har glemt. Det kan hjælpe dig med at sætte ord på følelser og måske muskelspændinger som du mærker i din krop.

Når jeg bruger kropsterapien er det sammenholdt med min viden som psykoterapeut og som fysioterapeut.

Symptomer hvor kropsterapi kan være relevant:

  • Spændinger i mave regionen
  • Spændinger ved samleje
  • Smerter i testiklerne og i penis ved udløsning
  • Nakke og kæbe spændinger
  • Generelle spændinger i kroppen

Behandlingen:

Ved den første konsultation finder jeg sammen med dig ud af hvad temaet eller temaerne kan være hos dig og hvad formålet med kropsterapien er.
Vi laver en behandlingsplan sammen.
Her indgår en krops undersøgelse som er en ressourceorienteret krops undersøgelse.

Behandlingen består oftest af fysiske øvelser og manuel behandling.
De fysiske øvelser tager udgangspunkt i Alexander Lowens bioenergetiske øvelser, yoga og afspændende øvelser, som kan være guidet mindfulness.
Du vil få øvelser som du kan lave hjemme.
Desuden kan behandlingen bestå af afspændende manuel behandling på de steder på kroppen, hvor du oplever smerter eller spændinger.
Du har dit tøj på behandlingen, og du kan være liggende, siddende eller stående.

terapi

Samtale er også en del af behandlingen
og hjælper til bevidstgørelse af hvad du mærker under behandlingen. Der aftales om der må samtales under behandlingen eller efterfølgende.