Igennem vores liv vil vi på et eller andet tidspunkt opleve det at miste noget eller nogen.

Tab af funktion i livet kan være gennemgribende og have stor indflydelse på vores identitet og selvopfattelse.

Tab af funktion kan være når vi bliver fyret, eller når vi bliver syge og det ikke længere muligt at bevæge os og gøre de ting som vi plejede at gøre.

Det kan være det ikke er muligt at løbe mere eller det fysiske tab har indflydelse på seksuallivet og forhindrer den seksualitet som du har været vant til.

Tab og sorg kan vi også opleve når vi mister et menneske i vores liv som var værdifuldt for os.
Det kan være ved dødsfald eller man bliver uvenner og på den måde taber kontakten til hinanden.

Skilsmisse er også et tab af ens samlever, familie og illusionen om at være sammen i livet.

Alle disse forandringer kan give følelsen af tab, sorg og bringe os i en krise.

Kriser medfører ofte et væld af følelser som må rummes og som kan være svære at forholde sig til.

Følelserne kan være vrede, bitterhed, tomhed, tristhed og ked af det-hed.

Du kan opleve at din livsglæde forsvinder og at du mister appetitten.
Du kan få søvnproblemer.

Vi ved i dag at sorg er en tilstand og en følelse som vi må give et sted at være i os. 

Sorg går ikke væk. Det er ikke noget vi kommer over.

Jeg oplever at der kan gå år for nogle mennesker før de når til en eller anden form for erkendelse og anerkendelse af at have de følelser som de rent faktisk har, og før de følelser finder en plads at være.

For nogle år siden havde jeg en yngre kvinde i terapi fordi hun havde mistet sin far i en alt for tidlig alder. Da han blev syg, valgte hun at blive gravid fordi han skulle opleve at blive morfar til hendes barn.
Desværre døde han inden hun fødte. Den unge kvinde var meget tæt med sin far, og det var meget smertefuldt tab og sorgen tog en del af glæden over at blive mor.
I terapien lavede vi sammen et sted eller rum hvor hun kunne tage hen og være sammen med sin far.
Vi visualiserede rummet og at de her kunne tale sammen, og være sammen til hver en tid hun måtte ønske.

Det hjalp hende til at finde et sted til sin sorg. 
At det havde en plads, åbnede for at hun kunne fokusere på nuet og det at være sammen med sit barn og det at være blevet mor.